
Efter 22 år som fuldtids privatpraktiserende psykolog i Gl.Åby er jeg flyttet til nye gamle omgivelser i hjertet af Aarhus, tilbage til det kvarter omkring Vesterbro Torv, hvor jeg begyndte mit liv i Danmark i marts måned 1974, frisk ankommet fra Hamburg.
Samme efterår begyndte jeg at læse psykologi, så jeg stiller i dag op til samtaler med alle disse års uddannelse, efteruddannelser og praxis i bagagen.
Hvis du/I er interessede i at møde en
samtalepartner
som bruger sin
psykologisk viden
især omkring eksistentielle, relationelle og familiære emner, ubundet af manualer eller fikse løsningsideer,
som er villig til at inddrage sig selv og har modet til virkeligt at mødes og til at forandres,
ved at satse på
livserfaringer, nysgerrighed og åbenhed i en dialog,
hvor forandring er noget, som kan og forhåbentlig vil ske på begge sider af bordet,
kontakt mig.
